Korets konto (Danske Bank):
Registreringsnummer: 1551
Kontonummer: 4019679136

På de interne sider kan du blandt andet finde de noder vi bruger i indeværende sæson. Der er også en række af de gamle noder, hvis Lene pludselig skulle finde på at trække en af dem frem fra gemmerne. Det er PH, der har ansvaret for at opdatere noderne på hjemmesiden efterhånden som de bliver tilsendt.

Nogle af sangene har vi også øvefiler til. Det er musikfiler, hvor de enkelte sangstemmer er indspillet hver for sig, så man har mulighed for at øve sig derhjemme ved at lytte sin egen stemme igennem. Du finder øvefilerne under punktet “Midifiler”, der er opdelt i stemmegrupper.

Når du er logget ind har du i menuen kun adgang til de interne sider, så hvis du skal finde en ekstern side er du nødt til at logge ud. I menuen er der også et link til “Indstillinger”. Det er der du kan rette din email adresse og telefonnummer, men du skal være opmærksom på, at selvom du retter din email adresse, så vil dit brugernavn stadig være den gamle email adresse, da man ikke kan ændre på brugernavnet. Det har dog kun betydning, når du skal logge på og når du har rettet din email adresse vil den nye også fremgå af medlemslisten.

Under menupunktet “Tekster” gemmer sig et stort bibliotek med “snydetekster” som de enkelte stemmegrupper selv vedligeholder. Hvis en eller flere af teksterne trænger til opdatering, så er du velkommen til at lave opdateringen i word dokumentet og sende det til PH, så vi han sørge for at lægge det opdaterede dokument op. Det samme gælder, hvis du har lavet en ny “snydetekst” du gerne vil dele med resten af koret.

Ligesom der er et offentligt galleri på hjemmesiden er der naturligvis også et galleri der kun er for koret, hvor du kan se billeder fra øvelørdage, korweekends m.v. På samme måde har vi også både en offentlig kalender og en intern kalender som PH sørger for at holde opdateret.

Under “Dokumenter” kan du finde tidligere udsendte nyhedsbreve fra bestyrelsen og du kan her også finde referater fra generalforsamlinger og korets regnskaber. Det er også her du kan se, hvem der er valgt til de forskellige udvalg vi har i koret.

Kontingent (pr. 1. januar 2020):
En sæson (januar til juni eller august til december) koster 915 kr.
Første øvedag er mandag den 6. januar 2020, og sidste øvedag er 15. juni 2020.

Vær opmærksom på, at kor-kontingent IKKE skal indbetales på korets konto, men til Hillerød Musikaftensskole som fremgår herunder:
– registreringsnummer 1551
– kontonummer 0482269

Hvis du har nogen forslag til, hvad der ellers kunne være på hjemmesiden er du velkommen til at kontakte PH, så kommer det med i overvejelserne næste gang hjemmesiden skal opdateres.